Sådan starter du din motorsav
Sådan starter du din motorsav
Instruktionsvideoer
Skov
Trin for trin - start motorsaven
1. Aktiver kædebremsen
Du aktiverer kædebremsen gennem at trykke håndværnet fremad. Kædebremsen skal altid være aktiveret når du starter din motorsav.
2. Pump brændstof frem
Tryk på gummiblæren, den såkaldte primer, cirka 3-4 gange for at forsyne karburatoren med brændstof. Dette for at gøre det nemmere og hurtigere at starte din motorsav.
3. Aktiver chokeren
Chokeren kan findes ved siden af gashåndtaget. Aktiver chokeren ved at flytte den udad og opad.
4. Dekompressionsknap
Dekompressionsknap findes på de fleste af Husqvarnas professionelle maskiner og er den lille sorte knap på låget eller på siden af cylinderen. Hvad gør jeg, hvis min motorsav ikke har en dekompressionsknap? Hvis din motorsav ikke har en dekompressionsknap, springer du blot dette trin over.
5. Tænd for motorsaven
Træk i snoren indtil motorsaven starter, normalt er det 2-3 træk. Hvad gør jeg, hvis motorsaven ikke starter efter 2-3 træk? Hvis din motorsav ikke starter efter du har trukket tre gange, bør du deaktivere chokeren, da du eller risikerer at drukne motoren i benzin. Sker dette, vil motorsaven blive meget svær at starte i et stykke tid. Gå i stedet videre til punkt.
6. Deaktiver chokeren
For at deaktivere chokeren skal du skubbe den tilbage til dens oprindelige position. Når du deaktiverer chokeren, stopper saven ved ca. 25 % gas, for at gøre det nemmere at starte motorsaven. Så snart du begynder at accelerere, udløses gashåndtaget, og motorsaven går i tomgang.
7. Start motorsaven
Motorsaven skulle nu starte med 1-2 træk i snøren. Når motorsaven er startet, giver man lidt gas, så går motoren ned på tomgang. Nu kan du slippe kædebremsen, hvilket gøres ved at føre håndværnet tilbage på plads. Nu kan du begynde at save!
8. Start med varm motor
Er din motor allerede varm behøver du ikke aktivere chokeren når du trækker i starthåndtaget. Du kan evt. aktivere chokeren for derefter med det samme deaktivere den igen. Dette giver dig et lille benzinboost (half-gas) som gør det lettere at starte motoren. Når du så giver gas, går den ned på tomgang ligesom beskrevet ovenfor.